Obervationspraktik d. 27/5 i Handicap og Psykiatri, Kerteminde kommune.

Advarsel! I det følgende kan der forekomme slåfejl, kommafejl og en herlig masse andre fejl. Fortsæt på eget ansvar.

Her på onsdag d. 27/5 har jeg fornøjelsen af at skulle på observationspraktik i Kerteminde kommunes handicap og psykiatri afdeling, som er praktisk placeret i Munkebo. 

Det er en afdeling, som har med voksenområdet at gøre - altså mennesker, som er fyldt 18 år og som der med er myndige. 

I afdelingen arbejder de med følgende områder inden for serviceloven:

Pædagogisk støtte og træning i eget i henhold til servicelovens § 85

Hjælperordning for personer med betydelig nedsat funktionsevne i henhold til servicelovens § 96

Ledsagerordninger til personer under 65 år i henhold til servicelovens § 97

Kontaktpersoner til døvblinde i henhold til servicelovens § 98

Støttekontaktperson til personer med sindslidelse og misbrugere i henhold til servicelovens § 99

Botilbud til handicappede efter servicelovens §§ 107-108

Aktivitets- eller beskæftigelsestilbud til handicappede efter serviceloves §§103-104

Tilbud til personer med erhvervet hjerneskade

Undervisningstilbud efter lov om specialundervisning for voksne

Som man kan se af ovenstående arbejder afdelingen hovedsageligt med serviceloven hvis formålsparagraf jeg har indsat nedenfor.

§ 1. Formålet med denne lov er

1)	at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2)	at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3)	at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

   Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
   Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

På baggrund af dette finder jeg det relevant at bruge Maslows behovspyramide samt Allardts velfærdsteori. Disse forklarer hvorledes det er vigtigt at have helt basale behov, såsom bolig, tøj og mad er vigtige for at kunne have positive relationer med andre mennesker, samt have en opfattelse af sig selv som et okay menneske - en egen selvrespekt og følelse af at have en positiv status i samfundet. Dette er vigtigt da der kan være både stigmatisering og skam forbundet med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne. Især når man med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne kan have en meget løs eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Jeg forestiller mig at Erikssons teori om identitetsdannelse og Freuds teorier om psykoanalyse kan være enormt relevante men her er jeg en smule usikker, hvilket bringer mig til et af de første spørgsmål jeg kunne forestille mig at præsentere for min vært på onsdag. 

I hvor høj grad bruger man i sin samtale med borgeren Erikssons teorier om de psykosociale stadier? Og hvis man bruger dem, er det så for at bedre sin egen forståelse af borgerens situation/behov eller er det i behandlende øjemed at man bruger dem?

Guldagers helhedsmodel er også meget interessant at bringe ind, især aspektet der går på hvilke ressourcer en borger har til at kunne "stå imod" de udfordringer denne kan have. Det kunne være meget spændende at vide hvor stor fokus man har på en borgers netværk altså familie-relationer og de ressourcer og problematikker. 

Honneths anerkendelsesteori i forbindelse med borgersamtaler og hjemmebesøg virker også temmelig relevant. Min forforståelse siger mig at der er tale om "svage" borgere, så derfor tænker jeg at det for disse kan være enormt overskridende eller angstfremkaldende at skulle møde på et rådhus eller have et hjemmebesøg af "ukendte" mennesker. Dette medfører at jeg mener det er af enorm vigtighed for alle implicerede parter at man bruger principperne fra Honneths anerkendelsesteori. 

Under mit besøg i Kerteminde kommune vil jeg gerne høre om de forvaltningsretlige princippper vedrørende partshøring, aktindsigt og samtykkerklæing bliver udmyntet. 

Bliver borgerne oplyst om at de, hvis de har fysisk nedsat funktionsevne bliver registeret i Danmarks Statistik.
Bliver de oplyst om "journalpligten" og retten til bisidder?

Er der en faglig og økonomisk frihed omkring valg af tilbud og services til borgerne?

Hvor store kompetencer har man som socialarbejder til at bevilge til tilbud?

Kan medarbejderne selv visitere til bosteder og hjemmevejlederstøtte efter serviceloven eller skal disse op i et udvalg?

Jeg vil forsøge at observere ledernes påklædning og om hvorvidt disse udtrykker en eller anden form for autoritet. Sidder den studerende på eget kontor eller er denne plantet på hjørnet af en fastansats skrivebord. Hvorledes er omgangstonen de ansatte og lederne imellem. Er mit besøg noget de andre i afdelingen også er orienteret om - dette kan fortælle lidt om interessen for den studerendes studie. 

Alt i alt glæder jeg mig til at besøge Kerteminde kommune i Munkebo.

- Jesper

Behandlingcenter Odense Ungeafdelingen

Observationspraktik

Den 27. Maj skal jeg ud og observere en socialrådgiver under uddannelse. Det foregår på Behandlingscenter Odense Ungeafdelingen.
de teorier jeg hovedsageligt vil benytte mig af er Helhedssyn, Anerkendelse og godt socialt arbejde

Helhedssyn fordi det er vigtigt at se borgeren som en helhed for bedre at forstå hvad der har bragt dem til den situation de står i.

Anerkendelse og godt socialt arbejde, anerkender borger og rådgiver hinanden som ligeværdige. Derudover vil jeg observere hvilke teorier socialrådgiveren benytter sig af og hvilken effekt det har.

Behandlingscenter Odense Ungeafdelingen er et behandlingscenter for unge under 30 som har et misbrug.

Behandlingscenter Odense Ungeafdelingen tilbyder behandling til den unge samt rådgiver forældrene til hvordan de får deres barn i behandling.

Behandlingen tilbydes i form af:

Behandlingssamtaler:
- undervisning i hash og andre stoffers påvirkning både fysisk og psykisk.
- tilbagefaldsforebyggelse
- samtaler ud fra en kognitiv behandlings model
- samtaler ud fra en systemisk behandlings model
alle samtaler tager udgangspunkt i den unges behandlingsplan og behov ud fra den unges aktuelle situation

Nada øreakupunktur som er en effektiv behandling af:
- Abstinenser
- Søvnproblemer
- Angst
- Uro både fysisk og psykisk
- Anspænthed
- Irritation
- Depressionslignende tilstande

Derudover er der tilbud om døgnbehandling (som man sammen med sin rådgiver søger gennem kommunen), gruppebehandling og behandlingstilbud specielt til unge under 18.

Behandlingscenter Odense Ungeafdeling har sundhedsfagligt personale der i behandling af de unge er med inde over med livsstilssamtaler – da alle stoffer har både fysisk og psykisk indflydelse på den unges helbred hvor man kan få gode råd og vejledning samt mulighed for behandling der kan sættes i gang gennem ungeafdelingens sundhedsfaglige personale.
 

Ud fra helhedssyn har jeg tænkt på at spørge om:
- om det er svært at danne et helhedssyn af unge mennesker med misbrug da mange af de unge misbrugere ofte er meget tilbageholdne for at undgå fordomme?
- om de som socialrådgivere i et misbrugscenter har helhedssynet af borgeren med i beslutnings processen for hvilken behandling der vil være bedst for den unge?

Ud fra anerkendelse og godt socialt arbejde har jeg tænkt på at spørge om:
- Om de benytter anerkendelse overfor de unge?
- hvad de mener er godt socialt arbejde indenfor deres område?

Nordfyns Kommune

Den 27. maj skal jeg i observationspraktik på jobcenteret i Nordfyns kommune. Praktikanterne på stedet har forberedt en rundvisning der også bringer os forbi psykiatricenteret, socialcenteret og kompetencecenteret. Dette forventer jeg vil give et helhedsorienteret syn på indsatsen.
Mit primære fokus vil dog være på jobcenteret.

Jobcenteret arbejder med følgende indsatsområder:

Jobservice der hjælper ledige med at finde job og virksomheder med at finde arbejdskraft.

Tilbud og vejledning til forsikrede ledige (dagpengemodtagere) og ikke-forsikrede ledige (kontant- og starthjælpmodtagere).

Virksomhedskontakt der varetages af virksomhedskonsulenter, som samarbejder med virksomhederne.

Sygedagpengeafdelingen der foretager opfølgning på sygemeldte, ansøgning om revalidering samt afklaring af berettigelse til fleksjob og førtidspension.



Antallet af ledige fordeler sig med 8.258 dagpengemodtagere og 3.557 kontanthjælpsmodtagere (dec. 2014) på hele Fyn. Det eneste jeg har kunnet finde specifikt på Nordfyns kommune er at der på samme tidspunkt var 670 ledige i alt.

En af de helt store udfordringer i kommunen er at det generelle uddannelsesniveau er lavere end i resten landet, især drengene er bagud og forventes ikke at nå målsætningerne om uddannelsesnivau. Oveni dette er antallet af unge på kontanthjælp steget i modsætning til resten af regionen. En stor del af disse unge har psykiske og sociale problemer, og må derfor kræve en ekstra indsats.
Jeg vil derfor især interessere mig for hvordan der arbejdes med den gruppe.


For at forstå hvilken tilgang sagsbehandlerne på stedet har til deres arbejde, er der spørgsmål som jeg synes er relevant at stille.
Det kunne være interessant at vide hvem der har kompetencer til at træffe afgørelser og ud fra hvilke kriterier de træffes. Tager man afsæt i juraen, borgerens ønsker eller først og fremmest af økonomiske hensyn?
Følges der en fastsat standard eller arbejdes der individuelt med borgeren?
I den forbindelse vil jeg også gerne vide hvor stort et råderum der efterlades til at være fagprofessionel, og om det overhovedet er noget der prioriteres fra ledelsens side.
Da det kan være en stor omvæltning at blive arbejdsløs, vil jeg også gerne vide hvordan sagsbehandlerne vurderer borgerens psykiske tilstand, hvis de da gør det.
Når der så træffes beslutning om aktivering, benytter jobcenteret sig så primært af interne eller eksterne udførere?

Dette, sammen med de spørgsmål der melder sig undervejs, og observation af de fysiske rammer, personalets handlinger og omgangstone skulle gerne give mig et indtryk af hvordan der arbejdes på stedet.

Ungekontakten Svendborg - Praktikbesøg

D. 27/5, skal jeg på praktikbesøg hos Tore, som er praktikant hos ungekontakten i Svendborg. Under mit praktikbesøg vil jeg observere, hvordan de forskellige metoder/teorier kommer på spil – et af disse ville være helhedssynet. Jeg vil bruge helhedssynet fordi, man skal kunne begribe og forstå baggrunde for sociale problemer. At kunne belyse og se sammenhængene mellem de sociale problemer mennesker har og deres ressourcer (Hvad har denne person at trække på, har han et netværk eller venner?) og behov (Hvad skal du have for at få hjælp med dit problem, hvilke ting og redskaber kan hjælpe dig?)

Oversigt over organisationen:

Åbnede d. 18 Juni 2014

Målgruppen for Ungekontakten er unge i alderen 15-30 år.

Det er unge der har vanskeligheder og behov for en koordineret og tværfaglig kommunal indsats.

Ungekontakten er forankret i Børn og unge,

afdelingen for børn og unge med særlige behov.

Ungekontakten skal være en stærk faglig enhed med kompetencer inden for en række faglige områder, der er målrettet unge borgere. 35 medarbejdere fra syv forskellige afdelinger er samlet i Ungekontakten.

I Ungekontakten kan du finde:

• Jobcenterets ungeteam
• UU-Center Sydfyn
• Familieafdelingens ungeteam
• Socialfagligt Centers ungeteam
• SSP-konsulenterne

Formålet med ungekontakten:

Svendborg Kommune vil forstærke indsatsen for unge. Flere unge skal gennemføre en uddannelse, og opnå mulighed for beskæftigelse og et selvstændigt voksenliv. Placeringen af Ungekontakten midt i campusmiljøet er et klart signal om, at fokus er uddannelse og beskæftigelse. Placeringen giver samtidig optimale muligheder for et godt og tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, hvilket er et væsentligt element i den nye kontanthjælpsreform og erhvervsuddannelsesreform.

Ved observation – 

specielt fokus på helhedssynet vil jeg stille følgende spørgsmål under mit besøg:

• Hvilke handlingsmetoder/teorier bruges der?
• Er der brug af helhedssynet?
•   Hvis ja, I hvilken grad/hvor tit, ofte?

•  Bliver der brugt nogle modeller?
•  Hvilke?

• Får I/du de resultater du gerne vil nå frem til?
• Har I de ressourcer I skal bruge?
• Hvordan er arbejdsmiljøet?
• Kollegaer, stemningen osv.

• Tager I arbejdet med hjem?
• Påvirkning af hverdagen – tiden udenfor arbejdet

PIO Psyk Info Odense

Blog - praktikplads

Forberedelsesfase:

Den 27 maj, skal jeg ud og observerer en socialrådgiver under uddannelse i praktik. Det foregår på PIO Psyk Info Odense.

PIO Psyk Info Odenseer et center for information og psykiatrisk rådgivning. Der skulle i givet fald være 7 ansatte i PIO. Selve PIO's målgruppe indbefatter en bred vifte borgere, men har sit fokus på psykisk syge eller borgere med psykiske lidelser. Henvendelse kan ske uanset om du er en almindelig borger, pårørende til en psykisk syg eller psykisk syg og fra henholdsvis alle samfundslag. Desuden omfatter målgruppen også faggruper og organisationer. I PIO er der tilhørende forskellige indsatser som består af:

-          Åben anonym rådgivning til borgere der har en psykisk lidelse eller anden sårbarhed.

-          Telefonrådgivning, råd og vejledning, støtte og inspiration.

-          Indgåelse af nye samtaler.

-          Informationmateriale, brochurer, behandlings- og støttemuligheder.

-          Oplysningskampagner, landsdækkende kampagner om forskellige psykiske lidelser.

-          Foredrag og temadage, om psykiatriske emner og om musik, kunst, natur o.l.

-          Foredragsholder, nuværende eller tidligere psykiatribrugere der fungere som lærere for

andre og tager ud og afholder foredrag og temadage om relevante emner.

-          Afholdelse af kurser til forebyggelse af psykiske sygdomme.

Teorier

Inden for socialt arbejde vil jeg hovedsageligt benytte mig af teorier som eksempelvis helhedssyn, anerkendelse og godt socialt arbejde. Jeg vil tage udgangspunkt i Jens Guldagers helhedssyn, for at se i hvilket omfang socialrådgiveren benytter sig af dette. I forbindelse med helhedsynet kan man ligeledes forstå borgeren som en helhed. Gå ind og undersøge hvilken effekt det har for borgeren og forløbet når dette bliver benyttet. Derudover vil man kunne se, hvilke årsager der kan have været for de nuværende psykiske problemer. 

Dernæst vil jeg ind på anerkendelse og godt socialt arbejde i form af at borgeren synliggøres, og om borger og rådgiver anerkender hinanden som ligeværdige, da en ensidig anerkendelse ikke bidrager til menneskelig frihed imellem borger og socialrådgiver. Anerkendelse bidrager ligeledes til menneskelig opblomstring og en vellykket identitetsdannelse. Tilsidst spørge hvad godt socialt arbejde er for socialrådgiver og borger.

Inden for psykologi vil jeg ind observerer hvilke metoder rådgiveren anvender indenfor det psykologiske felt til rent teoretisk at kunne gå ind og årsagsforklare hvorfor personer kommer ud for forskellige situationer, for derefter at undersøge, hvordan borgeren reagere i henhold til modstand, i form af følelser som eksempelvis regression og benægtelse. Det vil yderligere være interessant at høre om diverse borgere eller borgeren føler sig stigmatiseret og skammer sig. Dertil gå ind og benytte den sociale identitetsteori og se om borgeren er socialt kategoriseret. 

I forbindelse med samfundsfag vil jeg undersøge hvilke handlingsrationaler PIO træder indenfor. Er det bureaukratisk, fagprofessionelt,  New Public Management eller humanistisk PIO styres mest hen af? Velvidende af at de muligvis ikke selv helt ved det, men hvad de hælder mest eller vejer tungest i deres center. 

Det vil være yderst relevant at gå ind og undersøge, hvordan socialrådgiverne benytter sig af lovgivningen i samarbejde med borgeren, og hvordan den helhedsorienterede rådgivning gives bedst. Dernæst hvilke love og paragraffer der er mest relevante og hvilke der bruges mest. 

Spørgsmål til den 27 maj:

• Hvilke love og paragraffer er mest relevante og anvender I mest?
• Føler I jer begrænset af lovgivning og økonomi i forhold til at kunne udøve tilstrækkelig hjælp for borgeren?
• Hvilken effekt har det for borgeren og jer, når I er helhedsorienteret overfor borgeren, både i forhold til anerkendelse og helhedssyn?
• Hvor mange henvender sig og hvilken effekt har jeres arbejde? (har det nogen effekt, evt. statistikker)
• Hvilket handlingsrationale vejer tungest i forhold til jeres arbejde og center? 

Observation:
Jeg vil under praktikbesøget på PIO Psyk Info Odense, være særlig opmærksom på samspillet mellem borger og rådgiver. Er anerkendelse og helhedssyn en del af arbejdet under samtaler og rådgivning. Hvilke muligheder borgerne har og rettigheder til hjælp. Ydermere vil jeg prøve på at få en fornemmelse af hvor meget tid der er til hver enkel borger.

Forforståelse:
Jeg ser det umiddelbart som svært at få det helt store overblik over institutionens funktion, og hvordan og hvorledes det hele hænger sammen. Min forforståelse for selve dagen og stedet er først og fremmest, et organiseret sted med lettere frie tøjler, da de "kun" er syv ansatte. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det har noget som helst at sige. Dem der henvender sig hovedsagligt er personer med større mener af psykiske lidelser.

Observationsrapport:

PIO Psyk Info Odense ligger lidt gemt inde bag to bygninger, dog stadig lidt åbent ud til vejen. På PIO, er der 7 medarbejder som har hver deres speciale, deriblandt en socialrådgiver, pædagog og ergoterapeut. Det er et mindre, men hyggeligt, sted med 3 etager og en kælder. I kælderen er der et køkken til pause, samt et rum med en stor hylde fyldt op med guidebøger til information omkring forskellige sindslidelser som f.eks. PTSD, depression, angst og andet. Når man kommer ind i stuen er der 4 stole med to små borde med kaffe og te. På væggene er der store malerier og alting er hyggeligt møbleret. Ikke for koldt og moderne, men meget som en "almen/normal" stue. Man får en følelse af god atmosfære i rummet. Praktikanten fortalte hertil, at det var hele meningen med, at det så ud, som det gjorde, så alle følte sig velkommen. Dertil er der 2 lukkede rum, hvor man kan få rådgivning. Anden etage så jeg ikke så meget af. På tredje etage var et langt bord, nogle computere og en tavle med tilhørende projektor. Man kan altid ringe ind, ihvertfald så længe stedet har åbent, og der vil være personlig rådgivning fra kl. 13-15.

Stedet fungerer som et informationscenter. Det leder til mange forskellige grene af organisationer og samarbejder med mange forskellige som eksempelvis "en af os". Målgruppen er alle forskellige borgere. Da der kun er 7 ansatte får man også en fornemmelse af mere frihed og mere råderum i snak med borgeren, hvilket de ansatte også bekræftede mig i. Det hele virker ikke så økonomisk begrænset eller lovgivningsbegrænset heller, som det måske kunne opfattes i en offentlig forvaltning med sager af kontanthjælp.  
I mødet med borgeren samarbejdes der for mulig viden omkring problem hos borgeren. Dertil vil rådgiveren henvise til et sted hvor de specielt arbejder med det problem, der findes frem til, som eksempelvis ensomhed. Stedet tilbyder og arrangere også forskellige arrangementer til forskellige ting. Det gør de for at belyse problemet men samtidig for at belyse det som et ikkeværende tabu. Nogle af de vigtige elementer i arrangementerne er at få folk til at forstå. Endvidere tilbyder stedet hjælp til at indberette problemer for borgere men ikke direkte i form af journaler med bevilling til kontanthjælp osv. 

Arbejdet er helhedsorienteret og på stedet udnytter de ansatte hinandens kompetencer mest muligt. Centret arbejder meget tværfagligt, da der både er en pædagog, socialrådgiver og ergoterapeut. Bureaukrati er ikke det der florere på stedet, da leder også spørger til hjælp hos andre der har nogle bedre kompetencer inden for forskellige felter. Man fik en klar idé om, at på dette sted var det vigtigt at spare med hinanden. 

Når borgeren henvender sig er borgeren anonym. Alle der kommer til er anonyme. I mødet med borgeren er det essentielt at skulle være helhedsorienteret og anerkendende. Nogle gange kan borgeren ikke selv pege sine særlige problemer ud og nogle gange er det imellem linjerne at problemet skal forstås. Det skal rådgiverne være gode til. Netop her er det vigtigt at kunne besidde evnen til at kunne se fra et helhedsperspektiv, hvordan man ser på den enkelte borger (Harder, 2011 s.32) I samme ombæring er det vigtig at borgeren og rådgiveren har tiltro og anerkender hinanden og i et samarbejde vil kunne finde en vej, til en løsning på problemet, som Hegel konkludere, "Egentlig anerkendelse kan kun opnås i gensidighed" (Højlund, 2005 s. 23)

På PIO psyk bliver der ikke truffet beslutninger men der henvises til andre organisationer - derfor er det et must at kunne fortælle og have kendskab til de forskellige organisationer og hvad de står indenfor. Da målgruppen er alle, vil der naturligvis forekomme alle mulige spørgsmål, hvilket understreger pointet ovenover. 

Referenceliste:

Højlund, P. & Juul, S. (2005) Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.

Harder, M & Nissen, M. (2011). Helhedssyn i socialt arbejde: Helhedssyn - et begrebs udvikling. København: Akademisk Forlag.

Praktik i Center for Indsatser til børn og unge

Jeg, Gitte Bergquist, skal i besøgspraktik hos Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU) i Odense.

Center for Indsatser til Børn og Unge varetager dag- og døgnbehandling til familier med udsatte børn og unge, som har behov for særlig støtte.

De henvender sig til børn, unge og familier, som har psykiske, sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder og tilbyder behandling og rådgivning via deres fem behandlingsinstitutioner.

De har med unge til og med 18 år at gøre, både med dagbehandling og døgnbehandling.

Dagbehandlingstilbud:

• Børn og Familiehuset Odense 0-14 år, Lovgrundlaget for Børn og Familiehuset er forankret i Serviceloven § 52 stk. 2, 3 og 6
• Familie og Ungehuset Odense 4-18 år, Lovgrundlaget for Familie og Ungehuset er forankret i Serviceloven § 52 stk. 2, 3 og 6
• Alternativ til Anbringelse (ATA), 

Døgnbehandlingstilbud:

• Løkkehus Børnehjem, Lovgrundlaget for Løkkehus er forankret i Servicelovens § 67
• Birkelund Børnehjem, Lovgrundlaget for Birkelund er forankret i Serviceloven § 67, Tvangsmæssige undersøgelser jf. Serviceloven § 51

CIBU’s indsatser er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i følgende principper fra den nye B&U politik:

• De bliver sat i værk så tidligt som muligt
• De inddrager barnets, den unges og familiens perspektiver og ressourcer og finder sted så tæt på familiens liv som muligt 
• Der er kontinuitet, og så få skift i indsatserne som muligt. Der er fokus på at børnene og de unge skal kunne beholde deres relationer og de fællesskaber, som de har opbygget 
• Den er helhedsorienteret, sammenhængende og koordineres i et samarbejde mellem de professionelle, familien og netværket rundt om barnet og den unge
• Målet er som udgangspunkt at ruste barnet og den unge til at kunne fungere i det almene fællesskab på lige vilkår

Jeg kommer ind på teorierne omkring råderum og helhedssynet fra det sociale arbejde, evt. se lidt på de forskellige modeller inden for socialt arbejde og vil prøve at finde lidt ud af om deres handlingsrationaler, og har ud fra det tænkt på følgende spørgsmål:

• Virker jeres indsatser?
• Er I tilfredse med jeres resultater?
• Hvilke handlingsrationale bruger I? 
• Hvilke modeller indenfor det sociale arbejde bruger I?
• Er rammerne stramme indenfor jeres område?
• Har I resurserne til at hjælpe på den måde I gerne vil?

Under mit besøg, vil jeg prøve at observere:

• Tonen mellem personale og de unge anbragte.
• deres normering i hverdagen, 
• virker personalet stresset, 
• hvordan deres dag er bygget op, 
• hierarkiet på stedet, 
• hvordan deres lokaler er udformet (åbne/lukket rum) 

Vores rundvisere var fra Børn og Familiehuset 0-14 år og Familie og Ungehuset 4-18 år; Jill Opsand og Cathrine Smith-Kristensen.

Der var følgende dagsorden:

9:00-9:45 – Velkomst og morgenbrød (vi sørger for morgenbrød).

9:45-10:00 – Præsentation af forvaltningen i Odense Kommune.

10:00-10:15 – Præsentation af CIBU.

10:15-10:45 – Rundvisning i huset.

10:45-11:15 – Præsentation af Familie og Ungehuset.

11:15-11:45 – Præsentation af Børn og Familiehuset.

11:45-12:30 – En mors fortælling – hendes oplevelse med Børn og Familiehuset.

12:30-13:00 – Frokost (medbragt hjemmefra).

13:00-14:00 – Spørgsmål og afslutning.

Vi startede med en rundtur i huset, hvordan afdelingerne er bygget op med fælleskontorer og samtalerum. Kontorerne til personalet var store, lyse og behagelige. Samtalerummene i den ene sektion (børn og familiehuset) var små, triste og mørke rum, hvorimod hos familie og ungehuset, var der lidt mere plads, legetøj til de mindre, køkken, hvor de brugte tiden med de lidt større børn. Lokalerne bare præg af, at det er en gammel skole, der er bygget om, så ikke alle rum var lige godt udnyttet, de havde dog gjort alt hvad de kunne, med materialer og lys, for at få det til at se hyggeligt og hjemligt ud, og ikke alt for institutionsagtigt.

Deres mål er at arbejde ud fra en samlet forvaltning hvor drivkraften er helhedssynet på børn og unges trivsel, styrke deres liv med mere læring, sundhed og deltagelse i fællesskabet.

Der var en mor, der fortalte om hendes møde med systemet, og først efter hun blev tilknyttet familiehuset, føler hun, at der er kommet lidt ro på hendes situation.

Begge praktikanter fortalte yderligere, at der er mange positive tilbagemeldinger omkring hjælpen, og de har mange unge, der stadig kommer og nyder ”frirummet” selvom de officielt ikke er tilknyttet mere, så vi kan konkludere, at deres indsatser virker.

De arbejder ud fra helhedssynsmodellen, og arbejder tæt sammen i hele forvaltningen, for at få det bedste resultat, og komme tættest på de familier som har brug for hjælp.

De har ingen unge på stedet, men de kommer løbende – den dag vi var der, var huset meget tomt, og de fleste familiebehandlere var ude af huset, hvor meget af deres arbejde foregår. Der er meget kontakt med brugerne, og praktikanterne fortalte, at de savnede noget administrativt, bare for at prøve det, men der er meget fokus på borgerkontakten, og mindre på det administrative.

De har mange sager, og nogen behandlere er mere presset end andre, men da der er 3 afdelinger samlet under samme tag, har de mange resurser at trække på.

Et meget spændende besøg, som sagtens kunne have varet et par timer mere. Der var mange områder, jeg gerne ville have været ind på, men da familiehuset rummer så meget, var der selvfølgelig ikke tid til det hele, og de tog de områder, de havde været mest indenfor.

Interview

Interview om alkoholmisbrug

Holdning til alkohol? kan godt lide alkohol

Opfatter du alkoholmisbrug som et socialt problem? mener ikke alkohol i sig selv er et socialt problem, men misbrug er.

Kender du nogen med et misbrug: Nej

Hvor går grænsen mellem at have et forbrug og et misbrug? grænsen mellem forbrug og misbrug går ved ikke længere at kunne kontrollere. hvis man fx skjuler det er  det et problem.

Hvordan ser en alkoholmisbruger ud? misbrugere kan se ud på mange måder, det kan ikke umiddelbart ses, medmindre det giver sig fysisk udslag. kan være både direktør, hjemløs og alt indimellem.

Hvad er dit forhold til alkoholmisbrug/har du nogle erfaringer med det? har ikke misbrug tæt på, og kender ikke nogen med misbrug. kender mest til alkohol i forbindelse med hygge.

Anser du alkoholmisbrug som et socialt problem og i så fald, hvorfor? mener alkoholmisbrug er et socialt problem, da der er mange der er ramt og der skal tages hånd om det. men det er svært at hjælpe nogen der ikke erkender misbruget.

Hvilke muligheder er der for at behandle og forebygge alkoholmisbrug som et socialt problem? kender ikke noget til behandlingsmuligheder

Hvad er din definition af et socialt problem? definition på et socialt problem: når det er en belastning for samfundet, psykisk syge, kriminelle, misbrugere, fattigdom. Det koster alt sammen penge.

Hvad mener du er årsagen til alkoholmisbrug? stress, trøst, opvækst. risikofaktorer gør at man søger trøst i noget andet.

Spørgsmålene var for åbne eller kun ja og nej. Det vil virke bedre på en person der kunne relatere mere til det eller havde et problem med det og har kendskab til miljøet. Der manglede flow i interviewet.

Bedre interview næste gang:

• konkrete spørgsmål, men samtidig ikke JA/NEJ spgs.
• Åbne spørgsmål som giver anledning til samtale
• Flere spørgsmål (backup)
• Ikke fakta spørgsmål

Sociale Problemer

Misbrug som socialt problem

Peter Bundesen definition af et socialt problem: "Det er en iagttaget, uønsket social livssituation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge løst, enten ved hjælp eller straf. Løsningsindsatsen kan udgå fra en enkelt instans eller  kan foregå i samarbejde med  andre.". Udfra denne definition har vi haft til opgave at forholde en ting af hvad vi synes er et socialt problem. Efter flere overvejelser gik vi ud fra misbrug. Med udgangspunkt i misbrug tog vi først fat på generelt misbrug og valgte derefter at gøre det mere konkret og vælge alkoholmisbrug. 

Alkoholmisbrug er et centralt problem, da det for staten er en ressourcesluger. Mange misbrugere af alkohol er på overførselsindkomster. Dertil er der også mange følgesygdomme ved alkoholmisbrug, eksempelvis skrumpelever, som også er dyrt for samfundet. Samfundet har en frygt for at misbrugere avler misbrugere, altså en frygt for social arv, hvilket stadig er diskutabelt om er et begreb der kan benyttes. I forhold til, Morten Ejrnæs' statistikker fortæller det, at der er forhøjet risiko, men ikke direkte social arv. "Socialpolitik, s. 189-210" Alkoholmisbrug påvirker både det private liv men også, så at sige, det professionelle liv. Misbrug er marginaliserende i forhold til arbejdsmarked og uddannelse. Det påvirker borgeren/misbrugeren på den måde, at man ikke kan og er i stand til at være tilstede hundrede procent både psykisk og fysisk, når man er i arbejde og lign. Ved misbrug er der nogle helbredsmæssige følgevirkninger, som kan påvirke tilknytningen til arbejdsmarkedet og det sociale netværk som familie, venner og andre relationer. På mikro-niveau vil der være problematikker som i, at det er ødelæggende for familie. Ovenikøbet er der risiko for ulykker og lignende, hvis man er påvirket, når man er på arbejde og uden for arbejdet. Eksempelvis ved spritkørsel.

Misbrug i sig selv, handler om selverkendelse, især som alkoholiker, hvor opfattelsen af at være misbruger nok hænger mere sammen med, at man har et forbrug og ikke et misbrug. Nogle misbrugere af alkohol benytter alkohol til selvmedicinering, hvilket "hjælper" borgeren til at kunne komme igennem dagen.

"At forholde sig til alkoholmisbrug som et socialt problem kræver det, at man holder sig for øje, at vi i vores velfærdsmodel har en holdning til, hvad der ligger i "det gode liv"."

Med udgangspunkt i ovenstående er det væsentlige ift. alkoholmisbruget at vores velfærdsmodel på makro-niveau, har en ide/holdning til, at vi alle skal leve "det gode liv". I "det gode liv" har man normer, bl.a. arbejdsnormer og efterhånden en sundhedsnorm, og da overforbrug af alkohol påvirker din arbejdsevne, familieliv, sociale netværk og kan påvirke med alvorlige følge- og bivirkninger rent sundhedsmæssigt.
I Danmark har vi et forholdsvist løst forhold til alkohol - det er i sociale sammenhænge "næsten" påkrævet, at du på et eller andet tidspunkt får en lille en. Altså har vi en form for alkoholkultur.

Folk siger at Jeppe drikker, men de siger ikke hvorfor Jeppe drikker. I Danmark har vi en veludviklet forståelse for at det er helt normalt at tage en lille en når vi f.eks er til jule- eller påskefrokost. Det ville nærmest være utænkeligt at forestille sig en af disse begivenheder uden brændevin og de til begivenheden producerede øl. Også i vores foreningsliv er der ofte tale om den “tredje halvleg”, der sjældent finder sted uden en eller anden form for alkohol. Forklaringerne på at folk begynder på et alkoholmisbrug findes i det mikrosociologiske forklaringsfelt, altså de nære sociale relationer. Folk begynder at drikke som et forsvar mod sorg (jf den nødvendige smerte).

Angst og skamfølelse er også forholdsvist udbredte årsager til at folk begynder at drikke. Alkohol har en dulmende virkning på følelser og oplevelser vi som mennesker har det svært med. Udover det kan der være en decideret prædisposition, som gør at visse mennesker har en højere risiko for at ryge ud i et alkoholmisbrug, ikke at forveksle med social arv.

Ifølge den seneste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed drikker 860.000 danskere mere end de genstandsgrænser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Heraf er ca. 140.000 afhængige af alkohol, deraf er kun ca. 15.000 udstødte og borgere med svære psykiske sygdomme (kilde: Alkoholbehandling i kommunerne)

Rapport udarbejdet for Lægeforeningen af Statens Institut for Folkesundhed, 2012). Af de borgere der henvises til alkoholbehandling (31.000 personer i 2013 (sundhedsstyrelsens alkoholstatistik, 2015)) har op mod halvdelen tilknytning til arbejdsmarkedet og ca. halvdelen har netværket intakt. 75% er mænd og gennemsnitsalderen er omkring 45 år. gennemsnitligt har misbruget stået på i 10 år og alkoholforbruget er 20 genstande dagligt. ca. 50% har en psykisk lidelse kombineret med misbrug (kilde: Alkoholbehandling i kommunerne Rapport udarbejdet for Lægeforeningen af Statens Institut for Folkesundhed, 2012).

Dette er i modstrid med den offentlige opfattelse af alkoholmisbrugere, der ofte ses som “manden på bænken”, altså som marginaliseret og/eller udstødt. men tallene viser at mange lever efter samfundsnormen og formentlig skjuler misbruget for det omgivende samfund.

Et andet interessant fakta er at ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2013 er det i grupperne 16-24 årige og 55-64 årige der er flest som drikker mere end 30 genstande om ugen, men det er dem midt imellem der opsøger hjælp. Man kan antage at de der søger hjælp gør det for at undgå udstødelse i form af at miste job, ægteskab og/eller socialt netværk, dette kan dog ikke verificeres.

Vi har snakket med Teddi og Bo, den ene er hjemløs og alkoholiker den anden er tidligere hjemløs og tidligere alkoholiker.

Teddi:

Teddi er hjemløs og kommer på et af byens hellesteder og sammen med en masse andre af de hjemløse har han et alkoholmisbrug, men ligesom så mange andre vil han ikke vedkende sit misbrug. Der er ingen der ved præcis hvor meget Teddi drikker men når han dagligt færdes i gadebilledet er det med sin rygsæk fyldt med øl.

Teddi har en klar forestilling om at alkoholmisbrug rammer de andre i gaden og ikke ham selv for han kan jo stoppe hvis han vil, for det har han jo gjort før.

samtidig mener han at offentlige instanser ikke er nær nok oppe på beatet når det handler om at hjælpe de der havner i et misbrug.

Bo:

Bo er 40 år, tidligere hjemløs og tidligere alkoholiker, Bos far var alkoholiker og i en alder af 3-4 år fik Bo penge til  at hente en sodavand fra kiosken men Bo købte ikke sodavand, for allerede dengang havde Bo prøvesmagt sine fars øl som han havde fået smag for.
Bo mente selv at han kun havde et forbrug, selv dengang han drak før han gik på arbejde. Først i en alder af 15-16 år så han sit eget forbrug som et misbrug. han drak meget og beregnede sit forbrug i hvad skulle han have stående derhjemme for at kunne klare dagen. hvor mange stærke øl, hvor meget snaps. og som han selv siger han beregnede at med en årgangsøl først så smagte de billige øl ikke lige så slemt men gav den ønskede virkning. da Bo var 18 år stoppede hans misbrug da han fik øjnene op for hvor meget skade han kunne være skyld i. Bos øjenåbner var et færdselsuheld, han kørte galt efter 3 dage på druk uden søvn og pludselig så han at han faktisk kunne have været skyld i at andre kunne være kommet til skade.
Bo uddannede sig som håndværker, det var den korteste uddannelse så han kunne tjene nogle penge til at finansiere sit misbrug.  
Stadig den dag i dag har Bo et forbrug som han selv kan se tager overhånd. Engang imellem når hverdagen bliver for svær med stress og daglig dårlig stemning på arbejdet, så kommer han hjem og tager en øl og efter noget tid er den ene øl måske blevet til 4-6 øl så stopper han igen så han ikke ender lige så langt ude som han var før.
I dag er Bo ked af at have levet så hårdt i sine unge dage, han betegner det selv som at spilde sit liv, men han ved også at han ikke ville kunne klare et liv som alkoholiker i dag for hans krop kan slet ikke holde til de store mængder alkohol som han drak dengang.

Misbrugere af alkohol i Odense har også mulighed for at gå til alkoholbehandling. I Odense misbrugscenter, tilbyder de alkoholbehandling, til de personer der overvejer at få hjælp til et alkoholproblem, og også til de personer der ikke mener, at de er socialt ekskluderet, altså værende socialt belastede alkoholiker. De anvender det, at man kan møde andre mennesker fra alle samfundslag i samme situation som en selv, og knytter også til at 75% har familie og arbejde, så det at have et problem ikke bliver tabubelagt, om man er højtuddannet alkoholiker eller ej. De tilbyder undervisning som en fast del af alkoholbehandlingen og tilbyder det, så undervisning og behandling foregår efter arbejdstid eller hvad der hænder én. Det giver borgeren mulighed for at fuldføre processen uden at føle der er restriktioner på deres tid - man kan også sige, at det sætter borgeren i skak, på følgende måde at de ikke kan undskylde sig fra behandlingen pga. job eller andet. Efter alkoholbehandlingen vil der være efterbehandling som varer et halvt år, hvor man møder ind hver 14 dag, hvor borgeren kommer til samtale.
Ved ambulant alkoholbehandling bestemmer borgeren selv, hvem de vil fortælle, at de går til behandling ved, hvilket, erfaringsmæssigt, gør det nemmere for borgeren at træffe beslutningen om behandling, når diskretion er en del af det. Selve behandlingen består af:

• Gruppesamtaler
• Individuelle samtaler med professionelle rådgiver
• Undervisning
• Personligt program
• familie behandling

Behandlingen foregår på mindre hold, med pause og måltid. (Giver anledning for borgeren at kunne socialisere sig med andre med samme problem). Hvis borgeren har en sundhedsforsikring vil alle udgifter blive dækket, så det i princippet er "gratis" at få behandling. Der er også lejlighed til kontakt pr. telefon, hvilket er gratis, man er anonym, hvor man taler med en erfaren rådgiver. Er man pårørende i henhold til en der misbruger af alkohol kan man også melde disse personer ind. http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/alkoholbehandling-odense/?gclid=CLOL44u8jMQCFSTecgodCoAA5w.

Ligeledes bliver der tilbudt, fra Odense kommune, gratis rådgivning og behandling i alkoholbehandlingen. Der behøves ingen henvisning, og det er ligegyldigt, hvilken kommune man bor i, og man kan være anonym for at være med. Samme tilbud omkring, hvis man mistænker en pårørende for alkoholmisbrug kan man melde dem ind gratis. Der er også tilbud om samtale, hvilket er gratis, hvilket giver alle muligheder for at komme ud af problemet, økonomien er ikke en hindring. http://www.odense.dk/topmenu/borger/sundhed%20og%20sygdom/sundhedstilbud/alkohol

·         

Der er sågar videoklip som beskriver og viser hvordan en behandling foregår. http://www.alkoholbehandlingen.dk/

To gange årligt er der tilsyn til Alkoholbehandlingen. Det sker ved, at et eksternt firma kigger alkoholbehandlingen i kortene og bl.a. gennem samtaler med repræsentanter for patienter, medarbejdere og ledelse danner sig et indtryk af følgende områder: 

fysiske rammer,  

behandling og indsats, 

medarbejderforhold og faglige forudsætninger, 

skriftlig dokumentation.

http://www.alkoholbehandlingen.dk/topmenu/behandling/etilsyn

De har en tilfredsundersøgelse, hvilket kan give borgeren et indblik i og kan vurdere, om det er til gavn. http://www.alkoholbehandlingen.dk/topmenu/efagperson/aom_alkoholbehandlingen/~/media/SUBSITES%20OG%20WEBLIGHT/AvtAlkoholbehandlingen/tilfredshedsundersgelse%20-%20uge%2010%202014.ashx

Behandling for alkoholmisbrug § 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.   Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.   Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.   Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.   Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.   Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. § 141 a. Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse om, hvorvidt kommunen vil tilbyde kontrakter om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter §§ 141 b- 141 f. Ændringer: Ændret 1/1 2009 ved 2008-06-17-ÆL.538 (LF 141 A 07-08). Indsat 1/7 2007 ved 2007-06-06-ÆL.511 (LF 169 06-07).