Med udgangspunkt i ovenstående er det væsentlige ift. alkoholmisbruget at vores velfærdsmodel på makro-niveau, har en ide/holdning til, at vi alle skal leve "det gode liv". I "det gode liv" har man normer, bl.a. arbejdsnormer og efterhånden en sundhedsnorm, og da overforbrug af alkohol påvirker din arbejdsevne, familieliv, sociale netværk og kan påvirke med alvorlige følge- og bivirkninger rent sundhedsmæssigt.
I Danmark har vi et forholdsvist løst forhold til alkohol - det er i sociale sammenhænge "næsten" påkrævet, at du på et eller andet tidspunkt får en lille en. Altså har vi en form for alkoholkultur.
Folk siger at Jeppe drikker, men de siger ikke hvorfor Jeppe drikker. I Danmark har vi en veludviklet forståelse for at det er helt normalt at tage en lille en når vi f.eks er til jule- eller påskefrokost. Det ville nærmest være utænkeligt at forestille sig en af disse begivenheder uden brændevin og de til begivenheden producerede øl. Også i vores foreningsliv er der ofte tale om den “tredje halvleg”, der sjældent finder sted uden en eller anden form for alkohol. Forklaringerne på at folk begynder på et alkoholmisbrug findes i det mikrosociologiske forklaringsfelt, altså de nære sociale relationer. Folk begynder at drikke som et forsvar mod sorg (jf den nødvendige smerte).
Angst og skamfølelse er også forholdsvist udbredte årsager til at folk begynder at drikke. Alkohol har en dulmende virkning på følelser og oplevelser vi som mennesker har det svært med. Udover det kan der være en decideret prædisposition, som gør at visse mennesker har en højere risiko for at ryge ud i et alkoholmisbrug, ikke at forveksle med social arv.
Ifølge den seneste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed drikker 860.000 danskere mere end de genstandsgrænser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Heraf er ca. 140.000 afhængige af alkohol, deraf er kun ca. 15.000 udstødte og borgere med svære psykiske sygdomme (kilde: Alkoholbehandling i kommunerne)
Rapport udarbejdet for Lægeforeningen af Statens Institut for Folkesundhed, 2012). Af de borgere der henvises til alkoholbehandling (31.000 personer i 2013 (sundhedsstyrelsens alkoholstatistik, 2015)) har op mod halvdelen tilknytning til arbejdsmarkedet og ca. halvdelen har netværket intakt. 75% er mænd og gennemsnitsalderen er omkring 45 år. gennemsnitligt har misbruget stået på i 10 år og alkoholforbruget er 20 genstande dagligt. ca. 50% har en psykisk lidelse kombineret med misbrug (kilde: Alkoholbehandling i kommunerne Rapport udarbejdet for Lægeforeningen af Statens Institut for Folkesundhed, 2012).
Dette er i modstrid med den offentlige opfattelse af alkoholmisbrugere, der ofte ses som “manden på bænken”, altså som marginaliseret og/eller udstødt. men tallene viser at mange lever efter samfundsnormen og formentlig skjuler misbruget for det omgivende samfund.
Et andet interessant fakta er at ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2013 er det i grupperne 16-24 årige og 55-64 årige der er flest som drikker mere end 30 genstande om ugen, men det er dem midt imellem der opsøger hjælp. Man kan antage at de der søger hjælp gør det for at undgå udstødelse i form af at miste job, ægteskab og/eller socialt netværk, dette kan dog ikke verificeres.
Vi har snakket med Teddi og Bo, den ene er hjemløs og alkoholiker den anden er tidligere hjemløs og tidligere alkoholiker.
Teddi:
Teddi er hjemløs og kommer på et af byens hellesteder og sammen med en masse andre af de hjemløse har han et alkoholmisbrug, men ligesom så mange andre vil han ikke vedkende sit misbrug. Der er ingen der ved præcis hvor meget Teddi drikker men når han dagligt færdes i gadebilledet er det med sin rygsæk fyldt med øl.
Teddi har en klar forestilling om at alkoholmisbrug rammer de andre i gaden og ikke ham selv for han kan jo stoppe hvis han vil, for det har han jo gjort før.
samtidig mener han at offentlige instanser ikke er nær nok oppe på beatet når det handler om at hjælpe de der havner i et misbrug.
Bo:
Bo er 40 år, tidligere hjemløs og tidligere alkoholiker, Bos far var alkoholiker og i en alder af 3-4 år fik Bo penge til at hente en sodavand fra kiosken men Bo købte ikke sodavand, for allerede dengang havde Bo prøvesmagt sine fars øl som han havde fået smag for.
Bo mente selv at han kun havde et forbrug, selv dengang han drak før han gik på arbejde. Først i en alder af 15-16 år så han sit eget forbrug som et misbrug. han drak meget og beregnede sit forbrug i hvad skulle han have stående derhjemme for at kunne klare dagen. hvor mange stærke øl, hvor meget snaps. og som han selv siger han beregnede at med en årgangsøl først så smagte de billige øl ikke lige så slemt men gav den ønskede virkning. da Bo var 18 år stoppede hans misbrug da han fik øjnene op for hvor meget skade han kunne være skyld i. Bos øjenåbner var et færdselsuheld, han kørte galt efter 3 dage på druk uden søvn og pludselig så han at han faktisk kunne have været skyld i at andre kunne være kommet til skade.
Bo uddannede sig som håndværker, det var den korteste uddannelse så han kunne tjene nogle penge til at finansiere sit misbrug.
Stadig den dag i dag har Bo et forbrug som han selv kan se tager overhånd. Engang imellem når hverdagen bliver for svær med stress og daglig dårlig stemning på arbejdet, så kommer han hjem og tager en øl og efter noget tid er den ene øl måske blevet til 4-6 øl så stopper han igen så han ikke ender lige så langt ude som han var før.
I dag er Bo ked af at have levet så hårdt i sine unge dage, han betegner det selv som at spilde sit liv, men han ved også at han ikke ville kunne klare et liv som alkoholiker i dag for hans krop kan slet ikke holde til de store mængder alkohol som han drak dengang.
Misbrugere af alkohol i Odense har også mulighed for at gå til alkoholbehandling. I Odense misbrugscenter, tilbyder de alkoholbehandling, til de personer der overvejer at få hjælp til et alkoholproblem, og også til de personer der ikke mener, at de er socialt ekskluderet, altså værende socialt belastede alkoholiker. De anvender det, at man kan møde andre mennesker fra alle samfundslag i samme situation som en selv, og knytter også til at 75% har familie og arbejde, så det at have et problem ikke bliver tabubelagt, om man er højtuddannet alkoholiker eller ej. De tilbyder undervisning som en fast del af alkoholbehandlingen og tilbyder det, så undervisning og behandling foregår efter arbejdstid eller hvad der hænder én. Det giver borgeren mulighed for at fuldføre processen uden at føle der er restriktioner på deres tid - man kan også sige, at det sætter borgeren i skak, på følgende måde at de ikke kan undskylde sig fra behandlingen pga. job eller andet. Efter alkoholbehandlingen vil der være efterbehandling som varer et halvt år, hvor man møder ind hver 14 dag, hvor borgeren kommer til samtale.
Ved ambulant alkoholbehandling bestemmer borgeren selv, hvem de vil fortælle, at de går til behandling ved, hvilket, erfaringsmæssigt, gør det nemmere for borgeren at træffe beslutningen om behandling, når diskretion er en del af det. Selve behandlingen består af:
- Gruppesamtaler
- Individuelle samtaler med professionelle rådgiver
- Undervisning
- Personligt program
- familie behandling
