Obervationspraktik d. 27/5 i Handicap og Psykiatri, Kerteminde kommune.

Advarsel! I det følgende kan der forekomme slåfejl, kommafejl og en herlig masse andre fejl. Fortsæt på eget ansvar.

Her på onsdag d. 27/5 har jeg fornøjelsen af at skulle på observationspraktik i Kerteminde kommunes handicap og psykiatri afdeling, som er praktisk placeret i Munkebo. 

Det er en afdeling, som har med voksenområdet at gøre - altså mennesker, som er fyldt 18 år og som der med er myndige. 

I afdelingen arbejder de med følgende områder inden for serviceloven:

Pædagogisk støtte og træning i eget i henhold til servicelovens § 85

Hjælperordning for personer med betydelig nedsat funktionsevne i henhold til servicelovens § 96

Ledsagerordninger til personer under 65 år i henhold til servicelovens § 97

Kontaktpersoner til døvblinde i henhold til servicelovens § 98

Støttekontaktperson til personer med sindslidelse og misbrugere i henhold til servicelovens § 99

Botilbud til handicappede efter servicelovens §§ 107-108

Aktivitets- eller beskæftigelsestilbud til handicappede efter serviceloves §§103-104

Tilbud til personer med erhvervet hjerneskade

Undervisningstilbud efter lov om specialundervisning for voksne

Som man kan se af ovenstående arbejder afdelingen hovedsageligt med serviceloven hvis formålsparagraf jeg har indsat nedenfor.

§ 1. Formålet med denne lov er

1)	at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2)	at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3)	at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

   Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
   Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

På baggrund af dette finder jeg det relevant at bruge Maslows behovspyramide samt Allardts velfærdsteori. Disse forklarer hvorledes det er vigtigt at have helt basale behov, såsom bolig, tøj og mad er vigtige for at kunne have positive relationer med andre mennesker, samt have en opfattelse af sig selv som et okay menneske - en egen selvrespekt og følelse af at have en positiv status i samfundet. Dette er vigtigt da der kan være både stigmatisering og skam forbundet med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne. Især når man med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne kan have en meget løs eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Jeg forestiller mig at Erikssons teori om identitetsdannelse og Freuds teorier om psykoanalyse kan være enormt relevante men her er jeg en smule usikker, hvilket bringer mig til et af de første spørgsmål jeg kunne forestille mig at præsentere for min vært på onsdag. 

I hvor høj grad bruger man i sin samtale med borgeren Erikssons teorier om de psykosociale stadier? Og hvis man bruger dem, er det så for at bedre sin egen forståelse af borgerens situation/behov eller er det i behandlende øjemed at man bruger dem?

Guldagers helhedsmodel er også meget interessant at bringe ind, især aspektet der går på hvilke ressourcer en borger har til at kunne "stå imod" de udfordringer denne kan have. Det kunne være meget spændende at vide hvor stor fokus man har på en borgers netværk altså familie-relationer og de ressourcer og problematikker. 

Honneths anerkendelsesteori i forbindelse med borgersamtaler og hjemmebesøg virker også temmelig relevant. Min forforståelse siger mig at der er tale om "svage" borgere, så derfor tænker jeg at det for disse kan være enormt overskridende eller angstfremkaldende at skulle møde på et rådhus eller have et hjemmebesøg af "ukendte" mennesker. Dette medfører at jeg mener det er af enorm vigtighed for alle implicerede parter at man bruger principperne fra Honneths anerkendelsesteori. 

Under mit besøg i Kerteminde kommune vil jeg gerne høre om de forvaltningsretlige princippper vedrørende partshøring, aktindsigt og samtykkerklæing bliver udmyntet. 

Bliver borgerne oplyst om at de, hvis de har fysisk nedsat funktionsevne bliver registeret i Danmarks Statistik.
Bliver de oplyst om "journalpligten" og retten til bisidder?

Er der en faglig og økonomisk frihed omkring valg af tilbud og services til borgerne?

Hvor store kompetencer har man som socialarbejder til at bevilge til tilbud?

Kan medarbejderne selv visitere til bosteder og hjemmevejlederstøtte efter serviceloven eller skal disse op i et udvalg?

Jeg vil forsøge at observere ledernes påklædning og om hvorvidt disse udtrykker en eller anden form for autoritet. Sidder den studerende på eget kontor eller er denne plantet på hjørnet af en fastansats skrivebord. Hvorledes er omgangstonen de ansatte og lederne imellem. Er mit besøg noget de andre i afdelingen også er orienteret om - dette kan fortælle lidt om interessen for den studerendes studie. 

Alt i alt glæder jeg mig til at besøge Kerteminde kommune i Munkebo.

- Jesper

Behandlingcenter Odense Ungeafdelingen

Observationspraktik

Den 27. Maj skal jeg ud og observere en socialrådgiver under uddannelse. Det foregår på Behandlingscenter Odense Ungeafdelingen.
de teorier jeg hovedsageligt vil benytte mig af er Helhedssyn, Anerkendelse og godt socialt arbejde

Helhedssyn fordi det er vigtigt at se borgeren som en helhed for bedre at forstå hvad der har bragt dem til den situation de står i.

Anerkendelse og godt socialt arbejde, anerkender borger og rådgiver hinanden som ligeværdige. Derudover vil jeg observere hvilke teorier socialrådgiveren benytter sig af og hvilken effekt det har.

Behandlingscenter Odense Ungeafdelingen er et behandlingscenter for unge under 30 som har et misbrug.

Behandlingscenter Odense Ungeafdelingen tilbyder behandling til den unge samt rådgiver forældrene til hvordan de får deres barn i behandling.

Behandlingen tilbydes i form af:

Behandlingssamtaler:
- undervisning i hash og andre stoffers påvirkning både fysisk og psykisk.
- tilbagefaldsforebyggelse
- samtaler ud fra en kognitiv behandlings model
- samtaler ud fra en systemisk behandlings model
alle samtaler tager udgangspunkt i den unges behandlingsplan og behov ud fra den unges aktuelle situation

Nada øreakupunktur som er en effektiv behandling af:
- Abstinenser
- Søvnproblemer
- Angst
- Uro både fysisk og psykisk
- Anspænthed
- Irritation
- Depressionslignende tilstande

Derudover er der tilbud om døgnbehandling (som man sammen med sin rådgiver søger gennem kommunen), gruppebehandling og behandlingstilbud specielt til unge under 18.

Behandlingscenter Odense Ungeafdeling har sundhedsfagligt personale der i behandling af de unge er med inde over med livsstilssamtaler – da alle stoffer har både fysisk og psykisk indflydelse på den unges helbred hvor man kan få gode råd og vejledning samt mulighed for behandling der kan sættes i gang gennem ungeafdelingens sundhedsfaglige personale.
 

Ud fra helhedssyn har jeg tænkt på at spørge om:
- om det er svært at danne et helhedssyn af unge mennesker med misbrug da mange af de unge misbrugere ofte er meget tilbageholdne for at undgå fordomme?
- om de som socialrådgivere i et misbrugscenter har helhedssynet af borgeren med i beslutnings processen for hvilken behandling der vil være bedst for den unge?

Ud fra anerkendelse og godt socialt arbejde har jeg tænkt på at spørge om:
- Om de benytter anerkendelse overfor de unge?
- hvad de mener er godt socialt arbejde indenfor deres område?

Nordfyns Kommune

Den 27. maj skal jeg i observationspraktik på jobcenteret i Nordfyns kommune. Praktikanterne på stedet har forberedt en rundvisning der også bringer os forbi psykiatricenteret, socialcenteret og kompetencecenteret. Dette forventer jeg vil give et helhedsorienteret syn på indsatsen.
Mit primære fokus vil dog være på jobcenteret.

Jobcenteret arbejder med følgende indsatsområder:

Jobservice der hjælper ledige med at finde job og virksomheder med at finde arbejdskraft.

Tilbud og vejledning til forsikrede ledige (dagpengemodtagere) og ikke-forsikrede ledige (kontant- og starthjælpmodtagere).

Virksomhedskontakt der varetages af virksomhedskonsulenter, som samarbejder med virksomhederne.

Sygedagpengeafdelingen der foretager opfølgning på sygemeldte, ansøgning om revalidering samt afklaring af berettigelse til fleksjob og førtidspension.



Antallet af ledige fordeler sig med 8.258 dagpengemodtagere og 3.557 kontanthjælpsmodtagere (dec. 2014) på hele Fyn. Det eneste jeg har kunnet finde specifikt på Nordfyns kommune er at der på samme tidspunkt var 670 ledige i alt.

En af de helt store udfordringer i kommunen er at det generelle uddannelsesniveau er lavere end i resten landet, især drengene er bagud og forventes ikke at nå målsætningerne om uddannelsesnivau. Oveni dette er antallet af unge på kontanthjælp steget i modsætning til resten af regionen. En stor del af disse unge har psykiske og sociale problemer, og må derfor kræve en ekstra indsats.
Jeg vil derfor især interessere mig for hvordan der arbejdes med den gruppe.


For at forstå hvilken tilgang sagsbehandlerne på stedet har til deres arbejde, er der spørgsmål som jeg synes er relevant at stille.
Det kunne være interessant at vide hvem der har kompetencer til at træffe afgørelser og ud fra hvilke kriterier de træffes. Tager man afsæt i juraen, borgerens ønsker eller først og fremmest af økonomiske hensyn?
Følges der en fastsat standard eller arbejdes der individuelt med borgeren?
I den forbindelse vil jeg også gerne vide hvor stort et råderum der efterlades til at være fagprofessionel, og om det overhovedet er noget der prioriteres fra ledelsens side.
Da det kan være en stor omvæltning at blive arbejdsløs, vil jeg også gerne vide hvordan sagsbehandlerne vurderer borgerens psykiske tilstand, hvis de da gør det.
Når der så træffes beslutning om aktivering, benytter jobcenteret sig så primært af interne eller eksterne udførere?

Dette, sammen med de spørgsmål der melder sig undervejs, og observation af de fysiske rammer, personalets handlinger og omgangstone skulle gerne give mig et indtryk af hvordan der arbejdes på stedet.

Ungekontakten Svendborg - Praktikbesøg

D. 27/5, skal jeg på praktikbesøg hos Tore, som er praktikant hos ungekontakten i Svendborg. Under mit praktikbesøg vil jeg observere, hvordan de forskellige metoder/teorier kommer på spil – et af disse ville være helhedssynet. Jeg vil bruge helhedssynet fordi, man skal kunne begribe og forstå baggrunde for sociale problemer. At kunne belyse og se sammenhængene mellem de sociale problemer mennesker har og deres ressourcer (Hvad har denne person at trække på, har han et netværk eller venner?) og behov (Hvad skal du have for at få hjælp med dit problem, hvilke ting og redskaber kan hjælpe dig?)

Oversigt over organisationen:

Åbnede d. 18 Juni 2014

Målgruppen for Ungekontakten er unge i alderen 15-30 år.

Det er unge der har vanskeligheder og behov for en koordineret og tværfaglig kommunal indsats.

Ungekontakten er forankret i Børn og unge,

afdelingen for børn og unge med særlige behov.

Ungekontakten skal være en stærk faglig enhed med kompetencer inden for en række faglige områder, der er målrettet unge borgere. 35 medarbejdere fra syv forskellige afdelinger er samlet i Ungekontakten.

I Ungekontakten kan du finde:

• Jobcenterets ungeteam
• UU-Center Sydfyn
• Familieafdelingens ungeteam
• Socialfagligt Centers ungeteam
• SSP-konsulenterne

Formålet med ungekontakten:

Svendborg Kommune vil forstærke indsatsen for unge. Flere unge skal gennemføre en uddannelse, og opnå mulighed for beskæftigelse og et selvstændigt voksenliv. Placeringen af Ungekontakten midt i campusmiljøet er et klart signal om, at fokus er uddannelse og beskæftigelse. Placeringen giver samtidig optimale muligheder for et godt og tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, hvilket er et væsentligt element i den nye kontanthjælpsreform og erhvervsuddannelsesreform.

Ved observation – 

specielt fokus på helhedssynet vil jeg stille følgende spørgsmål under mit besøg:

• Hvilke handlingsmetoder/teorier bruges der?
• Er der brug af helhedssynet?
•   Hvis ja, I hvilken grad/hvor tit, ofte?

•  Bliver der brugt nogle modeller?
•  Hvilke?

• Får I/du de resultater du gerne vil nå frem til?
• Har I de ressourcer I skal bruge?
• Hvordan er arbejdsmiljøet?
• Kollegaer, stemningen osv.

• Tager I arbejdet med hjem?
• Påvirkning af hverdagen – tiden udenfor arbejdet

PIO Psyk Info Odense

Blog - praktikplads

Forberedelsesfase:

Den 27 maj, skal jeg ud og observerer en socialrådgiver under uddannelse i praktik. Det foregår på PIO Psyk Info Odense.

PIO Psyk Info Odenseer et center for information og psykiatrisk rådgivning. Der skulle i givet fald være 7 ansatte i PIO. Selve PIO's målgruppe indbefatter en bred vifte borgere, men har sit fokus på psykisk syge eller borgere med psykiske lidelser. Henvendelse kan ske uanset om du er en almindelig borger, pårørende til en psykisk syg eller psykisk syg og fra henholdsvis alle samfundslag. Desuden omfatter målgruppen også faggruper og organisationer. I PIO er der tilhørende forskellige indsatser som består af:

-          Åben anonym rådgivning til borgere der har en psykisk lidelse eller anden sårbarhed.

-          Telefonrådgivning, råd og vejledning, støtte og inspiration.

-          Indgåelse af nye samtaler.

-          Informationmateriale, brochurer, behandlings- og støttemuligheder.

-          Oplysningskampagner, landsdækkende kampagner om forskellige psykiske lidelser.

-          Foredrag og temadage, om psykiatriske emner og om musik, kunst, natur o.l.

-          Foredragsholder, nuværende eller tidligere psykiatribrugere der fungere som lærere for

andre og tager ud og afholder foredrag og temadage om relevante emner.

-          Afholdelse af kurser til forebyggelse af psykiske sygdomme.

Teorier

Inden for socialt arbejde vil jeg hovedsageligt benytte mig af teorier som eksempelvis helhedssyn, anerkendelse og godt socialt arbejde. Jeg vil tage udgangspunkt i Jens Guldagers helhedssyn, for at se i hvilket omfang socialrådgiveren benytter sig af dette. I forbindelse med helhedsynet kan man ligeledes forstå borgeren som en helhed. Gå ind og undersøge hvilken effekt det har for borgeren og forløbet når dette bliver benyttet. Derudover vil man kunne se, hvilke årsager der kan have været for de nuværende psykiske problemer. 

Dernæst vil jeg ind på anerkendelse og godt socialt arbejde i form af at borgeren synliggøres, og om borger og rådgiver anerkender hinanden som ligeværdige, da en ensidig anerkendelse ikke bidrager til menneskelig frihed imellem borger og socialrådgiver. Anerkendelse bidrager ligeledes til menneskelig opblomstring og en vellykket identitetsdannelse. Tilsidst spørge hvad godt socialt arbejde er for socialrådgiver og borger.

Inden for psykologi vil jeg ind observerer hvilke metoder rådgiveren anvender indenfor det psykologiske felt til rent teoretisk at kunne gå ind og årsagsforklare hvorfor personer kommer ud for forskellige situationer, for derefter at undersøge, hvordan borgeren reagere i henhold til modstand, i form af følelser som eksempelvis regression og benægtelse. Det vil yderligere være interessant at høre om diverse borgere eller borgeren føler sig stigmatiseret og skammer sig. Dertil gå ind og benytte den sociale identitetsteori og se om borgeren er socialt kategoriseret. 

I forbindelse med samfundsfag vil jeg undersøge hvilke handlingsrationaler PIO træder indenfor. Er det bureaukratisk, fagprofessionelt,  New Public Management eller humanistisk PIO styres mest hen af? Velvidende af at de muligvis ikke selv helt ved det, men hvad de hælder mest eller vejer tungest i deres center. 

Det vil være yderst relevant at gå ind og undersøge, hvordan socialrådgiverne benytter sig af lovgivningen i samarbejde med borgeren, og hvordan den helhedsorienterede rådgivning gives bedst. Dernæst hvilke love og paragraffer der er mest relevante og hvilke der bruges mest. 

Spørgsmål til den 27 maj:

• Hvilke love og paragraffer er mest relevante og anvender I mest?
• Føler I jer begrænset af lovgivning og økonomi i forhold til at kunne udøve tilstrækkelig hjælp for borgeren?
• Hvilken effekt har det for borgeren og jer, når I er helhedsorienteret overfor borgeren, både i forhold til anerkendelse og helhedssyn?
• Hvor mange henvender sig og hvilken effekt har jeres arbejde? (har det nogen effekt, evt. statistikker)
• Hvilket handlingsrationale vejer tungest i forhold til jeres arbejde og center? 

Observation:
Jeg vil under praktikbesøget på PIO Psyk Info Odense, være særlig opmærksom på samspillet mellem borger og rådgiver. Er anerkendelse og helhedssyn en del af arbejdet under samtaler og rådgivning. Hvilke muligheder borgerne har og rettigheder til hjælp. Ydermere vil jeg prøve på at få en fornemmelse af hvor meget tid der er til hver enkel borger.

Forforståelse:
Jeg ser det umiddelbart som svært at få det helt store overblik over institutionens funktion, og hvordan og hvorledes det hele hænger sammen. Min forforståelse for selve dagen og stedet er først og fremmest, et organiseret sted med lettere frie tøjler, da de "kun" er syv ansatte. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det har noget som helst at sige. Dem der henvender sig hovedsagligt er personer med større mener af psykiske lidelser.

Observationsrapport:

PIO Psyk Info Odense ligger lidt gemt inde bag to bygninger, dog stadig lidt åbent ud til vejen. På PIO, er der 7 medarbejder som har hver deres speciale, deriblandt en socialrådgiver, pædagog og ergoterapeut. Det er et mindre, men hyggeligt, sted med 3 etager og en kælder. I kælderen er der et køkken til pause, samt et rum med en stor hylde fyldt op med guidebøger til information omkring forskellige sindslidelser som f.eks. PTSD, depression, angst og andet. Når man kommer ind i stuen er der 4 stole med to små borde med kaffe og te. På væggene er der store malerier og alting er hyggeligt møbleret. Ikke for koldt og moderne, men meget som en "almen/normal" stue. Man får en følelse af god atmosfære i rummet. Praktikanten fortalte hertil, at det var hele meningen med, at det så ud, som det gjorde, så alle følte sig velkommen. Dertil er der 2 lukkede rum, hvor man kan få rådgivning. Anden etage så jeg ikke så meget af. På tredje etage var et langt bord, nogle computere og en tavle med tilhørende projektor. Man kan altid ringe ind, ihvertfald så længe stedet har åbent, og der vil være personlig rådgivning fra kl. 13-15.

Stedet fungerer som et informationscenter. Det leder til mange forskellige grene af organisationer og samarbejder med mange forskellige som eksempelvis "en af os". Målgruppen er alle forskellige borgere. Da der kun er 7 ansatte får man også en fornemmelse af mere frihed og mere råderum i snak med borgeren, hvilket de ansatte også bekræftede mig i. Det hele virker ikke så økonomisk begrænset eller lovgivningsbegrænset heller, som det måske kunne opfattes i en offentlig forvaltning med sager af kontanthjælp.  
I mødet med borgeren samarbejdes der for mulig viden omkring problem hos borgeren. Dertil vil rådgiveren henvise til et sted hvor de specielt arbejder med det problem, der findes frem til, som eksempelvis ensomhed. Stedet tilbyder og arrangere også forskellige arrangementer til forskellige ting. Det gør de for at belyse problemet men samtidig for at belyse det som et ikkeværende tabu. Nogle af de vigtige elementer i arrangementerne er at få folk til at forstå. Endvidere tilbyder stedet hjælp til at indberette problemer for borgere men ikke direkte i form af journaler med bevilling til kontanthjælp osv. 

Arbejdet er helhedsorienteret og på stedet udnytter de ansatte hinandens kompetencer mest muligt. Centret arbejder meget tværfagligt, da der både er en pædagog, socialrådgiver og ergoterapeut. Bureaukrati er ikke det der florere på stedet, da leder også spørger til hjælp hos andre der har nogle bedre kompetencer inden for forskellige felter. Man fik en klar idé om, at på dette sted var det vigtigt at spare med hinanden. 

Når borgeren henvender sig er borgeren anonym. Alle der kommer til er anonyme. I mødet med borgeren er det essentielt at skulle være helhedsorienteret og anerkendende. Nogle gange kan borgeren ikke selv pege sine særlige problemer ud og nogle gange er det imellem linjerne at problemet skal forstås. Det skal rådgiverne være gode til. Netop her er det vigtigt at kunne besidde evnen til at kunne se fra et helhedsperspektiv, hvordan man ser på den enkelte borger (Harder, 2011 s.32) I samme ombæring er det vigtig at borgeren og rådgiveren har tiltro og anerkender hinanden og i et samarbejde vil kunne finde en vej, til en løsning på problemet, som Hegel konkludere, "Egentlig anerkendelse kan kun opnås i gensidighed" (Højlund, 2005 s. 23)

På PIO psyk bliver der ikke truffet beslutninger men der henvises til andre organisationer - derfor er det et must at kunne fortælle og have kendskab til de forskellige organisationer og hvad de står indenfor. Da målgruppen er alle, vil der naturligvis forekomme alle mulige spørgsmål, hvilket understreger pointet ovenover. 

Referenceliste:

Højlund, P. & Juul, S. (2005) Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.

Harder, M & Nissen, M. (2011). Helhedssyn i socialt arbejde: Helhedssyn - et begrebs udvikling. København: Akademisk Forlag.

Praktik i Center for Indsatser til børn og unge

Jeg, Gitte Bergquist, skal i besøgspraktik hos Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU) i Odense.

Center for Indsatser til Børn og Unge varetager dag- og døgnbehandling til familier med udsatte børn og unge, som har behov for særlig støtte.

De henvender sig til børn, unge og familier, som har psykiske, sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder og tilbyder behandling og rådgivning via deres fem behandlingsinstitutioner.

De har med unge til og med 18 år at gøre, både med dagbehandling og døgnbehandling.

Dagbehandlingstilbud:

• Børn og Familiehuset Odense 0-14 år, Lovgrundlaget for Børn og Familiehuset er forankret i Serviceloven § 52 stk. 2, 3 og 6
• Familie og Ungehuset Odense 4-18 år, Lovgrundlaget for Familie og Ungehuset er forankret i Serviceloven § 52 stk. 2, 3 og 6
• Alternativ til Anbringelse (ATA), 

Døgnbehandlingstilbud:

• Løkkehus Børnehjem, Lovgrundlaget for Løkkehus er forankret i Servicelovens § 67
• Birkelund Børnehjem, Lovgrundlaget for Birkelund er forankret i Serviceloven § 67, Tvangsmæssige undersøgelser jf. Serviceloven § 51

CIBU’s indsatser er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i følgende principper fra den nye B&U politik:

• De bliver sat i værk så tidligt som muligt
• De inddrager barnets, den unges og familiens perspektiver og ressourcer og finder sted så tæt på familiens liv som muligt 
• Der er kontinuitet, og så få skift i indsatserne som muligt. Der er fokus på at børnene og de unge skal kunne beholde deres relationer og de fællesskaber, som de har opbygget 
• Den er helhedsorienteret, sammenhængende og koordineres i et samarbejde mellem de professionelle, familien og netværket rundt om barnet og den unge
• Målet er som udgangspunkt at ruste barnet og den unge til at kunne fungere i det almene fællesskab på lige vilkår

Jeg kommer ind på teorierne omkring råderum og helhedssynet fra det sociale arbejde, evt. se lidt på de forskellige modeller inden for socialt arbejde og vil prøve at finde lidt ud af om deres handlingsrationaler, og har ud fra det tænkt på følgende spørgsmål:

• Virker jeres indsatser?
• Er I tilfredse med jeres resultater?
• Hvilke handlingsrationale bruger I? 
• Hvilke modeller indenfor det sociale arbejde bruger I?
• Er rammerne stramme indenfor jeres område?
• Har I resurserne til at hjælpe på den måde I gerne vil?

Under mit besøg, vil jeg prøve at observere:

• Tonen mellem personale og de unge anbragte.
• deres normering i hverdagen, 
• virker personalet stresset, 
• hvordan deres dag er bygget op, 
• hierarkiet på stedet, 
• hvordan deres lokaler er udformet (åbne/lukket rum) 

Vores rundvisere var fra Børn og Familiehuset 0-14 år og Familie og Ungehuset 4-18 år; Jill Opsand og Cathrine Smith-Kristensen.

Der var følgende dagsorden:

9:00-9:45 – Velkomst og morgenbrød (vi sørger for morgenbrød).

9:45-10:00 – Præsentation af forvaltningen i Odense Kommune.

10:00-10:15 – Præsentation af CIBU.

10:15-10:45 – Rundvisning i huset.

10:45-11:15 – Præsentation af Familie og Ungehuset.

11:15-11:45 – Præsentation af Børn og Familiehuset.

11:45-12:30 – En mors fortælling – hendes oplevelse med Børn og Familiehuset.

12:30-13:00 – Frokost (medbragt hjemmefra).

13:00-14:00 – Spørgsmål og afslutning.

Vi startede med en rundtur i huset, hvordan afdelingerne er bygget op med fælleskontorer og samtalerum. Kontorerne til personalet var store, lyse og behagelige. Samtalerummene i den ene sektion (børn og familiehuset) var små, triste og mørke rum, hvorimod hos familie og ungehuset, var der lidt mere plads, legetøj til de mindre, køkken, hvor de brugte tiden med de lidt større børn. Lokalerne bare præg af, at det er en gammel skole, der er bygget om, så ikke alle rum var lige godt udnyttet, de havde dog gjort alt hvad de kunne, med materialer og lys, for at få det til at se hyggeligt og hjemligt ud, og ikke alt for institutionsagtigt.

Deres mål er at arbejde ud fra en samlet forvaltning hvor drivkraften er helhedssynet på børn og unges trivsel, styrke deres liv med mere læring, sundhed og deltagelse i fællesskabet.

Der var en mor, der fortalte om hendes møde med systemet, og først efter hun blev tilknyttet familiehuset, føler hun, at der er kommet lidt ro på hendes situation.

Begge praktikanter fortalte yderligere, at der er mange positive tilbagemeldinger omkring hjælpen, og de har mange unge, der stadig kommer og nyder ”frirummet” selvom de officielt ikke er tilknyttet mere, så vi kan konkludere, at deres indsatser virker.

De arbejder ud fra helhedssynsmodellen, og arbejder tæt sammen i hele forvaltningen, for at få det bedste resultat, og komme tættest på de familier som har brug for hjælp.

De har ingen unge på stedet, men de kommer løbende – den dag vi var der, var huset meget tomt, og de fleste familiebehandlere var ude af huset, hvor meget af deres arbejde foregår. Der er meget kontakt med brugerne, og praktikanterne fortalte, at de savnede noget administrativt, bare for at prøve det, men der er meget fokus på borgerkontakten, og mindre på det administrative.

De har mange sager, og nogen behandlere er mere presset end andre, men da der er 3 afdelinger samlet under samme tag, har de mange resurser at trække på.

Et meget spændende besøg, som sagtens kunne have varet et par timer mere. Der var mange områder, jeg gerne ville have været ind på, men da familiehuset rummer så meget, var der selvfølgelig ikke tid til det hele, og de tog de områder, de havde været mest indenfor.