Hvorfor fattigdom - den usynlige arv
Advarsel! Følgende tekst kan være fyldt med slåfejl, kommafejl og begrebsforvirring. Fortsæt på eget ansvar. Der er i vores øjne en enorm stor forskel på de tre familier og deres udfordringer, som bliver skildret i dokumentaren.
Hvad er fattigdom og findes det, er nogle af de spørgsmål, der bliver diskuteret i dagens Danmark.
Med udgangspunkt i 3 familier fra dokumentaren "hvorfor fattigdom - den usynlige arv" bliver vi konfronteret med begreberne relativ fattigdom og social eksklusion.
Vi bliver her mødt af familien med datteren Camma, der umiddelbart ikke virker fattig i forhold til økonomien - der er nogle udfordringer med betalinger af regninger. Et fint eksempel er, at moderen ikke selv tømmer postkassen og får Camma til det, da hun er ræd for regninger. Medmindre de er inde på en decideret glidebane og ikke kan betale husleje, ligger de i den øvre ende af spektret for relativ fattigdom. Med en mor, som har adhd og en sygemelding grundet rygproblemer plus minimum en søskende, kan pengene dog ikke være store. Cammas og Natalies(hun bliver nævnt nedenfor) mødre er søstre.
De kommer fra et narkohjem med forældre uden uddannelse, som købte og solgte stoffer, plus at der var en masse flytten rundt fra bolig til bolig. I dette tilfælde medvirker der negativ social arv. Det er dog her i denne familie, at de største bekymringer for børnenes fremtid ligger. Ønsket om en uddannelse og muligheder for Camma er det, der fylder mest i dokumentaren. Ligger datteren i risikogruppen for mobning, social udstødelse og ødelæggelse af et skoleliv?
Natalies familie er en lidt anden sag. Her er der tale om drillerier/mobning i forbindelse med den relative fattigdom hun oplever. Både den direkte årsag at pengene er små og symptomet at der er mug på maden. Hun udtrykker en forståelse for sin egen relative fattigdom og en medfølgende skam. Her spiller boligsituationen også ind som et, i vores øjne, markant socialt problem. En boligsituation som er svært løselig pga morens optagelse i RKI. Der er, som med Cammas mor, tale om en enlig forsørger uden uddannelse og på overførselsindkomst. Der er to mindre hjemmeboende søskende. De to ældste brødre er flyttet hjemmefra og de tre andre er anbragt i familiepleje (det er her de røde advarselslamper begynder at bimle og bamle, for det sker altså ikke med mindre der er noget galt). Der er ikke råd til at Natalie kan gå til fritidsaktiviteter. Udgifter til medicin. Natalie har astma (og børnesår?)
Den jyske familie, er en familie, som har levet på en indkomst i store perioder. Faren er uddannet smed men er dog endt i dagpengesystemet og det er hans indkomst de lever af. Her er der ikke råd til fritidsaktiviteter, skoleaktiviteter og mad. Boligen ser ud således at børnene ikke har lyst eller lov til at tage legekammerater med hjem. Moren lider af angst og stress (stress kan inaktivitet også skabe). Det her er i vores øjne en familie som bevæger sig på grænsen af absolut fattigdom (enorm bekymring for mad, bruger enormt meget energi på at skaffe mad på bordet). Der bliver udtrykt en vis form for skam fra de to piger, som bliver interviewet over at tøjet bliver købt i genbrugsen. Udgifter til medicin, ikke udspecificeret hvilken medicin det drejer sig om. Hvis moderen har fået konstateret angst af en psykiater er der i hvert fald medicinske udgifter som er til at tage og føle på. Familien har fået tilknyttet en familiekonsulent, som har hjulpet med at rydde op i huset.
Fælles for den jyske familie og Natalies familie er kampen for at få enderne til at mødes i dagligdagen. Mulighederne og overskuddet til at gå ud og ændre livs vilkårene er stort set ikke eksisterende. Natalies mor siger: “der er meget man kan blive - hvis man vil” (frit citeret). Her er der udtryk for mangel på vilje og overskud til at ændre på en til dels uholdbar levesituation (RKI, bolig med skimmelsvamp, ingen uddannelse).
Hvad kan der blive gjort?
For Cammas familie er der svært at sige i og med, at der ikke er så mange detaljer om den familie. Moderen giver udtryk for gerne at ville sendes ud i noget - helst noget med børn. Er det så et løntilskudsjob/jobpraktik eller er der mulighed for at se på erfaring og så at tage en pædagogisk grunduddannelse eller det jobcenterarbejde med ansøgningsskrivning og lignende.
Med hensyn til sports aktiviter er der i nogen kommuner mulighed for hjælp til kontingent, evt kan socialrågiveren snakke med sportsklubber, da nogen er villige til at hjælpe, mod at barnet eller den voksne evt ligger nogen frivillige timer i klubben, fx i form af hjælp i cafe, rengøring mm ,
De kommer fra et narkohjem med forældre uden uddannelse, som købte og solgte stoffer, plus at der var en masse flytten rundt fra bolig til bolig. I dette tilfælde medvirker der negativ social arv. Det er dog her i denne familie, at de største bekymringer for børnenes fremtid ligger. Ønsket om en uddannelse og muligheder for Camma er det, der fylder mest i dokumentaren. Ligger datteren i risikogruppen for mobning, social udstødelse og ødelæggelse af et skoleliv?
Natalies familie er en lidt anden sag. Her er der tale om drillerier/mobning i forbindelse med den relative fattigdom hun oplever. Både den direkte årsag at pengene er små og symptomet at der er mug på maden. Hun udtrykker en forståelse for sin egen relative fattigdom og en medfølgende skam. Her spiller boligsituationen også ind som et, i vores øjne, markant socialt problem. En boligsituation som er svært løselig pga morens optagelse i RKI. Der er, som med Cammas mor, tale om en enlig forsørger uden uddannelse og på overførselsindkomst. Der er to mindre hjemmeboende søskende. De to ældste brødre er flyttet hjemmefra og de tre andre er anbragt i familiepleje (det er her de røde advarselslamper begynder at bimle og bamle, for det sker altså ikke med mindre der er noget galt). Der er ikke råd til at Natalie kan gå til fritidsaktiviteter. Udgifter til medicin. Natalie har astma (og børnesår?)
Den jyske familie, er en familie, som har levet på en indkomst i store perioder. Faren er uddannet smed men er dog endt i dagpengesystemet og det er hans indkomst de lever af. Her er der ikke råd til fritidsaktiviteter, skoleaktiviteter og mad. Boligen ser ud således at børnene ikke har lyst eller lov til at tage legekammerater med hjem. Moren lider af angst og stress (stress kan inaktivitet også skabe). Det her er i vores øjne en familie som bevæger sig på grænsen af absolut fattigdom (enorm bekymring for mad, bruger enormt meget energi på at skaffe mad på bordet). Der bliver udtrykt en vis form for skam fra de to piger, som bliver interviewet over at tøjet bliver købt i genbrugsen. Udgifter til medicin, ikke udspecificeret hvilken medicin det drejer sig om. Hvis moderen har fået konstateret angst af en psykiater er der i hvert fald medicinske udgifter som er til at tage og føle på. Familien har fået tilknyttet en familiekonsulent, som har hjulpet med at rydde op i huset.
Fælles for den jyske familie og Natalies familie er kampen for at få enderne til at mødes i dagligdagen. Mulighederne og overskuddet til at gå ud og ændre livs vilkårene er stort set ikke eksisterende. Natalies mor siger: “der er meget man kan blive - hvis man vil” (frit citeret). Her er der udtryk for mangel på vilje og overskud til at ændre på en til dels uholdbar levesituation (RKI, bolig med skimmelsvamp, ingen uddannelse).
Hvad kan der blive gjort?
For Cammas familie er der svært at sige i og med, at der ikke er så mange detaljer om den familie. Moderen giver udtryk for gerne at ville sendes ud i noget - helst noget med børn. Er det så et løntilskudsjob/jobpraktik eller er der mulighed for at se på erfaring og så at tage en pædagogisk grunduddannelse eller det jobcenterarbejde med ansøgningsskrivning og lignende.
Natalies familie skal først og fremmest have afklaret boligsituationen førend der kan sættes ind andre steder. Ud over det er der i dokumentaren nævnt, at hun er startet på et jobsøgningsforløb. Men det skal nok gøres helt klart at uden bolig, er det svært at arbejde videre i sagen.
Jyderen er en lidt anden historie. Den familiekonsulent de havde fået tildelt kan være kommet to steder fra: En reaktion fra jobcenteret på hvad faren har sagt i forhold til sit sygdomsforløb og misbrugsbehandling. Eller en indberetning fra pædagoger/lærere. Hvad vi ville gøre er at kigge på morens sygdomsforløb (afklaring), Se nærmere på årsagerne til faderens grund til at være på syge-dagpenge, er sygdommen alkohol eller arbejds relateret. I forbindelse med børnene kan der så evt. findes aflastningsfamilier/plejefamilier for at lette presset på far og mor, så de har lettere ved at ændre deres egen livssituation.
Med hensyn til sports aktiviter er der i nogen kommuner mulighed for hjælp til kontingent, evt kan socialrågiveren snakke med sportsklubber, da nogen er villige til at hjælpe, mod at barnet eller den voksne evt ligger nogen frivillige timer i klubben, fx i form af hjælp i cafe, rengøring mm ,
Jeg synes virkelig I har fået rigtig meget med omkring de forskellige familier. I kommer godt rundt og får ind imellem klarlægningen af de 3 familiers situation samtidigt inddraget fattigdomsbegreb som absolut fattigdom og hvorfor I mener det. Synes også I kommer godt rundt til sidst hvor I for hver familie giver jeres bud på hvad der skal tilbydes og hvor de lige nu står hver især. Godt
SvarSlet