Obervationspraktik d. 27/5 i Handicap og Psykiatri, Kerteminde kommune.

Advarsel! I det følgende kan der forekomme slåfejl, kommafejl og en herlig masse andre fejl. Fortsæt på eget ansvar.

Her på onsdag d. 27/5 har jeg fornøjelsen af at skulle på observationspraktik i Kerteminde kommunes handicap og psykiatri afdeling, som er praktisk placeret i Munkebo. 

Det er en afdeling, som har med voksenområdet at gøre - altså mennesker, som er fyldt 18 år og som der med er myndige. 

I afdelingen arbejder de med følgende områder inden for serviceloven:

Pædagogisk støtte og træning i eget i henhold til servicelovens § 85

Hjælperordning for personer med betydelig nedsat funktionsevne i henhold til servicelovens § 96

Ledsagerordninger til personer under 65 år i henhold til servicelovens § 97

Kontaktpersoner til døvblinde i henhold til servicelovens § 98

Støttekontaktperson til personer med sindslidelse og misbrugere i henhold til servicelovens § 99

Botilbud til handicappede efter servicelovens §§ 107-108

Aktivitets- eller beskæftigelsestilbud til handicappede efter serviceloves §§103-104

Tilbud til personer med erhvervet hjerneskade

Undervisningstilbud efter lov om specialundervisning for voksne

Som man kan se af ovenstående arbejder afdelingen hovedsageligt med serviceloven hvis formålsparagraf jeg har indsat nedenfor.

§ 1. Formålet med denne lov er

1)	at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2)	at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3)	at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

   Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
   Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

På baggrund af dette finder jeg det relevant at bruge Maslows behovspyramide samt Allardts velfærdsteori. Disse forklarer hvorledes det er vigtigt at have helt basale behov, såsom bolig, tøj og mad er vigtige for at kunne have positive relationer med andre mennesker, samt have en opfattelse af sig selv som et okay menneske - en egen selvrespekt og følelse af at have en positiv status i samfundet. Dette er vigtigt da der kan være både stigmatisering og skam forbundet med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne. Især når man med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne kan have en meget løs eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Jeg forestiller mig at Erikssons teori om identitetsdannelse og Freuds teorier om psykoanalyse kan være enormt relevante men her er jeg en smule usikker, hvilket bringer mig til et af de første spørgsmål jeg kunne forestille mig at præsentere for min vært på onsdag. 

I hvor høj grad bruger man i sin samtale med borgeren Erikssons teorier om de psykosociale stadier? Og hvis man bruger dem, er det så for at bedre sin egen forståelse af borgerens situation/behov eller er det i behandlende øjemed at man bruger dem?

Guldagers helhedsmodel er også meget interessant at bringe ind, især aspektet der går på hvilke ressourcer en borger har til at kunne "stå imod" de udfordringer denne kan have. Det kunne være meget spændende at vide hvor stor fokus man har på en borgers netværk altså familie-relationer og de ressourcer og problematikker. 

Honneths anerkendelsesteori i forbindelse med borgersamtaler og hjemmebesøg virker også temmelig relevant. Min forforståelse siger mig at der er tale om "svage" borgere, så derfor tænker jeg at det for disse kan være enormt overskridende eller angstfremkaldende at skulle møde på et rådhus eller have et hjemmebesøg af "ukendte" mennesker. Dette medfører at jeg mener det er af enorm vigtighed for alle implicerede parter at man bruger principperne fra Honneths anerkendelsesteori. 

Under mit besøg i Kerteminde kommune vil jeg gerne høre om de forvaltningsretlige princippper vedrørende partshøring, aktindsigt og samtykkerklæing bliver udmyntet. 

Bliver borgerne oplyst om at de, hvis de har fysisk nedsat funktionsevne bliver registeret i Danmarks Statistik.
Bliver de oplyst om "journalpligten" og retten til bisidder?

Er der en faglig og økonomisk frihed omkring valg af tilbud og services til borgerne?

Hvor store kompetencer har man som socialarbejder til at bevilge til tilbud?

Kan medarbejderne selv visitere til bosteder og hjemmevejlederstøtte efter serviceloven eller skal disse op i et udvalg?

Jeg vil forsøge at observere ledernes påklædning og om hvorvidt disse udtrykker en eller anden form for autoritet. Sidder den studerende på eget kontor eller er denne plantet på hjørnet af en fastansats skrivebord. Hvorledes er omgangstonen de ansatte og lederne imellem. Er mit besøg noget de andre i afdelingen også er orienteret om - dette kan fortælle lidt om interessen for den studerendes studie. 

Alt i alt glæder jeg mig til at besøge Kerteminde kommune i Munkebo.

- Jesper