PIO Psyk Info Odense

Blog - praktikplads

Forberedelsesfase:

Den 27 maj, skal jeg ud og observerer en socialrådgiver under uddannelse i praktik. Det foregår på PIO Psyk Info Odense.

PIO Psyk Info Odenseer et center for information og psykiatrisk rådgivning. Der skulle i givet fald være 7 ansatte i PIO. Selve PIO's målgruppe indbefatter en bred vifte borgere, men har sit fokus på psykisk syge eller borgere med psykiske lidelser. Henvendelse kan ske uanset om du er en almindelig borger, pårørende til en psykisk syg eller psykisk syg og fra henholdsvis alle samfundslag. Desuden omfatter målgruppen også faggruper og organisationer. I PIO er der tilhørende forskellige indsatser som består af:

-          Åben anonym rådgivning til borgere der har en psykisk lidelse eller anden sårbarhed.

-          Telefonrådgivning, råd og vejledning, støtte og inspiration.

-          Indgåelse af nye samtaler.

-          Informationmateriale, brochurer, behandlings- og støttemuligheder.

-          Oplysningskampagner, landsdækkende kampagner om forskellige psykiske lidelser.

-          Foredrag og temadage, om psykiatriske emner og om musik, kunst, natur o.l.

-          Foredragsholder, nuværende eller tidligere psykiatribrugere der fungere som lærere for

andre og tager ud og afholder foredrag og temadage om relevante emner.

-          Afholdelse af kurser til forebyggelse af psykiske sygdomme.

Teorier

Inden for socialt arbejde vil jeg hovedsageligt benytte mig af teorier som eksempelvis helhedssyn, anerkendelse og godt socialt arbejde. Jeg vil tage udgangspunkt i Jens Guldagers helhedssyn, for at se i hvilket omfang socialrådgiveren benytter sig af dette. I forbindelse med helhedsynet kan man ligeledes forstå borgeren som en helhed. Gå ind og undersøge hvilken effekt det har for borgeren og forløbet når dette bliver benyttet. Derudover vil man kunne se, hvilke årsager der kan have været for de nuværende psykiske problemer. 

Dernæst vil jeg ind på anerkendelse og godt socialt arbejde i form af at borgeren synliggøres, og om borger og rådgiver anerkender hinanden som ligeværdige, da en ensidig anerkendelse ikke bidrager til menneskelig frihed imellem borger og socialrådgiver. Anerkendelse bidrager ligeledes til menneskelig opblomstring og en vellykket identitetsdannelse. Tilsidst spørge hvad godt socialt arbejde er for socialrådgiver og borger.

Inden for psykologi vil jeg ind observerer hvilke metoder rådgiveren anvender indenfor det psykologiske felt til rent teoretisk at kunne gå ind og årsagsforklare hvorfor personer kommer ud for forskellige situationer, for derefter at undersøge, hvordan borgeren reagere i henhold til modstand, i form af følelser som eksempelvis regression og benægtelse. Det vil yderligere være interessant at høre om diverse borgere eller borgeren føler sig stigmatiseret og skammer sig. Dertil gå ind og benytte den sociale identitetsteori og se om borgeren er socialt kategoriseret. 

I forbindelse med samfundsfag vil jeg undersøge hvilke handlingsrationaler PIO træder indenfor. Er det bureaukratisk, fagprofessionelt,  New Public Management eller humanistisk PIO styres mest hen af? Velvidende af at de muligvis ikke selv helt ved det, men hvad de hælder mest eller vejer tungest i deres center. 

Det vil være yderst relevant at gå ind og undersøge, hvordan socialrådgiverne benytter sig af lovgivningen i samarbejde med borgeren, og hvordan den helhedsorienterede rådgivning gives bedst. Dernæst hvilke love og paragraffer der er mest relevante og hvilke der bruges mest. 

Spørgsmål til den 27 maj:

• Hvilke love og paragraffer er mest relevante og anvender I mest?
• Føler I jer begrænset af lovgivning og økonomi i forhold til at kunne udøve tilstrækkelig hjælp for borgeren?
• Hvilken effekt har det for borgeren og jer, når I er helhedsorienteret overfor borgeren, både i forhold til anerkendelse og helhedssyn?
• Hvor mange henvender sig og hvilken effekt har jeres arbejde? (har det nogen effekt, evt. statistikker)
• Hvilket handlingsrationale vejer tungest i forhold til jeres arbejde og center? 

Observation:
Jeg vil under praktikbesøget på PIO Psyk Info Odense, være særlig opmærksom på samspillet mellem borger og rådgiver. Er anerkendelse og helhedssyn en del af arbejdet under samtaler og rådgivning. Hvilke muligheder borgerne har og rettigheder til hjælp. Ydermere vil jeg prøve på at få en fornemmelse af hvor meget tid der er til hver enkel borger.

Forforståelse:
Jeg ser det umiddelbart som svært at få det helt store overblik over institutionens funktion, og hvordan og hvorledes det hele hænger sammen. Min forforståelse for selve dagen og stedet er først og fremmest, et organiseret sted med lettere frie tøjler, da de "kun" er syv ansatte. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det har noget som helst at sige. Dem der henvender sig hovedsagligt er personer med større mener af psykiske lidelser.

Observationsrapport:

PIO Psyk Info Odense ligger lidt gemt inde bag to bygninger, dog stadig lidt åbent ud til vejen. På PIO, er der 7 medarbejder som har hver deres speciale, deriblandt en socialrådgiver, pædagog og ergoterapeut. Det er et mindre, men hyggeligt, sted med 3 etager og en kælder. I kælderen er der et køkken til pause, samt et rum med en stor hylde fyldt op med guidebøger til information omkring forskellige sindslidelser som f.eks. PTSD, depression, angst og andet. Når man kommer ind i stuen er der 4 stole med to små borde med kaffe og te. På væggene er der store malerier og alting er hyggeligt møbleret. Ikke for koldt og moderne, men meget som en "almen/normal" stue. Man får en følelse af god atmosfære i rummet. Praktikanten fortalte hertil, at det var hele meningen med, at det så ud, som det gjorde, så alle følte sig velkommen. Dertil er der 2 lukkede rum, hvor man kan få rådgivning. Anden etage så jeg ikke så meget af. På tredje etage var et langt bord, nogle computere og en tavle med tilhørende projektor. Man kan altid ringe ind, ihvertfald så længe stedet har åbent, og der vil være personlig rådgivning fra kl. 13-15.

Stedet fungerer som et informationscenter. Det leder til mange forskellige grene af organisationer og samarbejder med mange forskellige som eksempelvis "en af os". Målgruppen er alle forskellige borgere. Da der kun er 7 ansatte får man også en fornemmelse af mere frihed og mere råderum i snak med borgeren, hvilket de ansatte også bekræftede mig i. Det hele virker ikke så økonomisk begrænset eller lovgivningsbegrænset heller, som det måske kunne opfattes i en offentlig forvaltning med sager af kontanthjælp.  
I mødet med borgeren samarbejdes der for mulig viden omkring problem hos borgeren. Dertil vil rådgiveren henvise til et sted hvor de specielt arbejder med det problem, der findes frem til, som eksempelvis ensomhed. Stedet tilbyder og arrangere også forskellige arrangementer til forskellige ting. Det gør de for at belyse problemet men samtidig for at belyse det som et ikkeværende tabu. Nogle af de vigtige elementer i arrangementerne er at få folk til at forstå. Endvidere tilbyder stedet hjælp til at indberette problemer for borgere men ikke direkte i form af journaler med bevilling til kontanthjælp osv. 

Arbejdet er helhedsorienteret og på stedet udnytter de ansatte hinandens kompetencer mest muligt. Centret arbejder meget tværfagligt, da der både er en pædagog, socialrådgiver og ergoterapeut. Bureaukrati er ikke det der florere på stedet, da leder også spørger til hjælp hos andre der har nogle bedre kompetencer inden for forskellige felter. Man fik en klar idé om, at på dette sted var det vigtigt at spare med hinanden. 

Når borgeren henvender sig er borgeren anonym. Alle der kommer til er anonyme. I mødet med borgeren er det essentielt at skulle være helhedsorienteret og anerkendende. Nogle gange kan borgeren ikke selv pege sine særlige problemer ud og nogle gange er det imellem linjerne at problemet skal forstås. Det skal rådgiverne være gode til. Netop her er det vigtigt at kunne besidde evnen til at kunne se fra et helhedsperspektiv, hvordan man ser på den enkelte borger (Harder, 2011 s.32) I samme ombæring er det vigtig at borgeren og rådgiveren har tiltro og anerkender hinanden og i et samarbejde vil kunne finde en vej, til en løsning på problemet, som Hegel konkludere, "Egentlig anerkendelse kan kun opnås i gensidighed" (Højlund, 2005 s. 23)

På PIO psyk bliver der ikke truffet beslutninger men der henvises til andre organisationer - derfor er det et must at kunne fortælle og have kendskab til de forskellige organisationer og hvad de står indenfor. Da målgruppen er alle, vil der naturligvis forekomme alle mulige spørgsmål, hvilket understreger pointet ovenover. 

Referenceliste:

Højlund, P. & Juul, S. (2005) Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.

Harder, M & Nissen, M. (2011). Helhedssyn i socialt arbejde: Helhedssyn - et begrebs udvikling. København: Akademisk Forlag.